Stress er en af de helt store folkesygdomme. 30.000 danskere hospitalsindlægges årligt pga. stress. 250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Det koster det danske samfund ca. 27 milliarder kroner årligt. Disse tal vedrører blot dem, der er hårdt ramt: Størstedelen af mine klienter, jeg har på briksen til behandling, lider af mild stress.
Dette blot for at understrege, hvor stort et problem stress er, men egentligt vil jeg tale om HVAD STRESS I SIG SELV ER.
Kroppen ikke skelner mellem, hvad vi tænker på, og hvad der reelt sker, og derfor kan vores tanker alene sætte gang i en stressrespons. Om du står overfor en jobsamtale eller en løve på savanen; kroppens ekstra stressrespons er identisk.
I en tidligere post har jeg omtalt vejrtrækningens betydning for stress, men jeg forklarede ikke, hvorfor vejrtrækningen påvirker os, dvs. enten fremskynder eller modvirker stress. I kroppen har vi nervesystemet, som deler sig i 2 dele. Den ene del, som kaldes det viljestyrede nervesystem (somatiske nervesystem), gør, at vi er i stand til at styre vores krop. Det omfatter alle de aktiviteter, som vi selv kontrollere (derfor kaldes det for det viljestyrede nervesystem). Den anden del af nervesystemet kaldes det autonome nervesystem. Denne gren deles herefter op i det sympatiske - og parasympatiske nervesystem. Det er her, at det begynder at blive spændende set fra et stress-perspektiv.
Stress er egentlig kroppens hjælp-i-nød
Du har måske hørt udtrykket ”fight or flight”. Det udtryk kommer fra, at når vi føler os truet, vil kroppen enten indstille sig på at kæmpe (ved bl.a. pumpe mere blod ud i armene, så vi bedre kan bruge armene til at slå) eller pumpe mere blod ud i benene (så vi bedre kan løbe hurtigt væk). Sammen med hver respons hører også en mange andre fysiologiske mekanismer, f.eks. bliver der udskilt stresshormoner i vores krop, som gør os mere vågne og reaktionsklare, hjertet pumper hurtigere og sørger for mere blod til lemmerne, fordøjelsen går mere eller mindre i stå, og i ekstreme situationer skiller kroppen sig af med afføringen og dermed med en ekstra vægt, så man kan løbe hurtigere. Alt dette hænger meget sammen med den dyriske del af os mennesker og er en ældgammel overlevelsesmekanisme. Overlevelsesmekanismen er jo i sig selv god nok, siden den kan redde vores liv, hvis vi bliver overfaldet eller kommer ud for andre voldsomme omstændigheder. Problemet med stress opstår, når vi befinder os i denne alarmtilstand (fysiologisk stress) i meget lang tid, for så begynder det at blive usundt. Fra naturens side er stresstilstanden jo blot er en mekanisme til at hjælpe os i akutte faresituationer.
Hvornår går det så galt?
Stresstilstanden er ikke beregnet til at være en mere permanent tilstand for kroppen.
Men vi bliver jo meget sjældent truet eller lignende? Vi lever i et trygt samfund, hvor vi med god grund kan føle os ret sikre?
Ja, det gør vi. Men psykisk pres såsom en deadline på jobbet eller under uddannelsen, frustration, tanker om alt det, vi skal nå, opfattes også som fare eller trusler af kroppens autonome nervesystem. Psykisk pres sætter derfor gang i en kropslig stressrespons. Dertil skal det siges, at kroppen ikke skelner mellem, hvad vi tænker på, og hvad der reelt sker, og derfor kan vores tanker alene sætte gang i en stressrespons. Om du står overfor en jobsamtale eller en løve på savanen; kroppens ekstra stressrespons er identisk.
Det betyder, at selvom du sidder i sofaen og “slapper af”, er din krops autonome sympatiske nervesystem aktivtiveret (udskillelse af stress hormoner, mindre fordøjelse, mindre blod til de indre organer etc.), hvis du tænker på alle de ting, som du burde gøre, men ikke kan overskue at gøre, eller på en situation du føler dig presset over. Din krop reagerer altså med samme stressrespons, uanset om truslen, som stresser dig er en ydre truslen her og nu eller blot en trussel, som du tænker på. Dette bringer os videre til den næste vigtige pointe, nemlig at måden, som vi selv anskuer situationerne på, påvirker, hvordan vores krop og sind reagerer på dem.
Dit åndedræt hjælper dig.
Nogle mennesker ser livet som en sjov aktivitetslegeplads, mens andre ser livet som et sted, hvor alle situationer nærmest drejer sig om liv eller død. De fleste af os ligger et mere neutralt sted, dvs. omkring midten på den skala. Men det kan betale sig at reframe (tænke over og revidere sin historieopfattelse af ens egne reaktionsmønstre - se narrativ psykologi for reference) måden, man fx opfatter en arbejdsopgave, så den ikke ses som en forhindring, der skal overvindes for ikke at tabe i spillet, som vi kalder livet, men i stedet se arbejdsopgaven som en mulighed for at lave noget interessant eller opleve egne evner, og hvad man er i stand til. Måderne at reframe på, er ligeså talrige, som der er forskellige mennesker. Find det, der virker for dig. For nogle, især for dem der er stressede, kan det være svært for dem selv at mærke, om kroppen er i en stress respons i nuet. Åndedrættet røber fx tit meget om vores indre tilstand, og det gælder også her. Prøv nærmere at iagttage dit eget åndedræt, og hvis det er gået delvist i stå / bliver holdt lidt, er det normalt fordi du reelt er presset. Som beskrevet i sidste post kan man selv bruge åndedrættet aktivt til at reducere en stressrespons, hvilket både reducere følelsen af at være stresset og den mentale respons på stress. Den anden del af af det autonome nervesystem, som kaldes det para ympatiske nervesystem, står for de modsatte kvaliteter. Hvis det sympatiske er speederen, så er det parasympatiske nemlig bremsen. Det parasympatiske nervesystem står for ro, hvile og fordøjelse - ting som mange menneskers kroppe desværre mangler i en stresset hverdag. Det er dette, man aktiverer, når man trækker vejret dybt og langsomt (det vigtigste er lange udåndinger) eller slapper rigtigt af. I den tilstand kan kroppen restituere, organerne får mere blod, vores fordøjelses peristaltik er mere aktiv hvilket giver bedre fordøjelse og næringsoptag, og sidst, men ikke mindst kan vi nemmere have overblik og se på vores livsituation i helikopter perspektiv (det omvendte gør sig gældende, når kroppen registrerer stress, hvor et skartp fokus eller en slags mentalt tunnelsyn bliver aktiveret.
Konkrete tips
Sluk tanker om pressede situationer og opgaver, når du gerne vil slappe rigtig af, så det parasympatiske system bliver aktivt, og din psyke og krop kan restituere. Hold øje med din egen vejrtrækning, også i situationer hvor du siger til dig selv, at du ikke er presset, og hvis vejrtrækningen er nedsat eller halvvejs er gået i stå, betyder det ofte, at dit sympatisk nervesystem kører og er delvis i stres respons. Brug åndedræts teknikker aktivt til at slappe af efter arbejde eller pressede situationer. Brug tid på aktivt at ændre dit syn på situationer, så de ikke skaber indre uro, stress og en vejrtrækning, der går delvis i stå.