top of page

Mærk din krop, kend dig selv

Hvad vil det sige at mærke sig selv? Det er et udtryk folk ofte bruger når de er på briksen eller efter en behandling. "Nu kan de mærke sig selv igen." Hvordan kan det så være?


Mit bud er, at mærke os selv er at mærke vores krop. Vi bor i en intelligent organisme, der har alle svarene, og alligevel vælger vi at bruge vores øverste 32-bit lommeregner, altså hovedet, til at prøve at regne alt ud uden at lytte til kroppen. Det er som om vi har tillært at glemme, hvor vores mest intelligente hjerne.


Vi bor i en intelligent organisme, der har alle svarene, og alligevel vælger vi at bruge vores øverste 32-bit lommeregner, altså hovedet, til at prøve at regne alt ud uden at lytte til kroppen. Det er som om vi har tillært at glemme, hvor vores mest intelligente hjerne er.

Mavefornemmelsen har visdom, hvis vi kan mærke den. Det er gode nyheder, for så skal vi ikke lære en masse nyt, men bare huske noget, som vi egentligt allerede ved, nemlig at kroppen allerede har alle svarerne. Når folk siger de ikke kan mærke sig selv, eller har mistet sig selv, om det så er i travlhed, andres forventninger eller i et parforhold, er det min erfaring, at de ikke mærker deres krop tydeligt, og derfor ikke dem selv og deres iboende intelligens, vilje og kerne. Det er en af grundene til at folk pludselig får store aha oplevelser på briksen, fordi de nu indser det, de allerede vidste. De kan mærke, hvad de vil, og hvad der er rigtigt for dem. Deres indre viden bliver kropsliggjort i den forstand, at hovedet og kroppen bliver reconnected, og hovedet indser det, som kroppen allerede vidste.

Det kan være et nødvendigt break-up, jobskifte, et dysfunktionelt adfærdsmønster, en konflikt der betyder mere end man havde fortalt sig selv, eller noget helt femte og mindre dramatisk. Så længe kroppen og hovedet hiver i hver deres ende af rebet, bliver vi paralyseret og ender i tankemylder, ofte uden at få taget handling på problemet. Man gør det ved at slukke tankerne og i stedet have sin krop som primært centrum for ens opmærksomhed og oplevelse. Track kroppen kontinuerligt, sekund efter sekund, og vær i verden fra det punkt. Centreringen i en selv, giver også bedre mulighed for at mærke andre tydeligt. Du får et medie hvorigennem du kan mærke dem, for det er altid kroppen, der mærker, ikke hovedet. Husk at lytte til kroppen og mavefornemmelsens visdom. Mærk kroppen, dig selv, hvad du vil og ikke kan gå med til.

bottom of page